Venskab+, mingles, åbne forhold og polygami - hvad er det med moderne parforholdsmodeller?

Hvis man skal tro mormor og morfar, var forhold tidligere ret enkle: man mødes, bliver gift, får børn og bliver sammen hele livet. For mange var det drømmen om den ægte kærlighed - for andre er det ikke helt den rigtige vej at gå. Eller rettere: ikke endnu. For det ser ud til, at det bliver stadig vanskeligere for os at forpligte os virkelig. Hvordan kan det ellers være, at det føles som om, at der overalt, hvor vi går, kun er ikke-relationer? Noget bindende? Det er bedre ikke i første omgang. Så vil vi hellere have et venskab+, et situationsbestemt forhold, eller vi er bare mingler. Eller vi kan faktisk gå et skridt videre og have et åbent forhold eller et polyamorøst partnerskab. På den måde har vi noget solidt at være glade for, men vi behøver ikke at opgive vores frihed fuldstændigt. Det lyder godt! Eller gør det?

Under alle omstændigheder er der mange muligheder for ikke længere at være hundrede procent engageret i sin drømmepartner. Men er det godt eller skidt? Eller ingen af delene? Vi har set nærmere på det:

Indhold:

• Jo større valgmuligheder, jo sværere er beslutningen
• Er vi virkelig egoistiske, når vi vil have mere?
• Fra venskab+ til polyamory - de mest almindelige begreber.
• Med risici og bivirkninger - men samtidig med mulighed for mere ærlighed

Det er ikke underligt, at det bliver stadig vanskeligere for os at vælge en fast partner. Når alt kommer til alt, tilbyder dating-apps som Tinder os et stort udvalg af potentielle elskede, og alt det, der skal til for at tage det første skridt, er et hurtigt swipe på smartphone-skærmen. Hvordan kan du binde dig, når den næste lovende date kan være lige rundt om hjørnet i det næste øjeblik? Og det er faktisk blevet psykologisk bevist: Hvis vi har for mange valgmuligheder, bliver vi ofte hurtigere frustrerede og er mindre tilfredse med vores endelige beslutning - vi har jo en følelse af, at vi går glip af mange andre ting. Så det er bedre ikke at overdrive browsing i apps og datingportaler, men at holde udvalget overskueligt. Og det er også bedre ikke altid at tænke på, hvem du ellers kunne have. Spørgsmålet på en date er jo, om vores modpart er den rigtige for os i det øjeblik, og om det kan udvikle sig til noget mere. Alt andet vil så blive klart. Uanset hvordan de andre datingmuligheder ser ud.

Med tendensen til tilfældige forhold er det let at få den opfattelse, at nutidens generationer er egoistiske, uansvarlige og ikke i stand til at binde sig. Det er bedst at have det så sjovt som muligt uden at betale regningen. Et langvarigt partnerskab er jo ikke altid ensbetydende med solskin og roser. Og jo mere vi bliver følelsesmæssigt involveret i den anden person, jo større er risikoen for at blive såret. Det kan naturligvis let undgås med denne forførende uforpligtende løsning. Men er det virkelig så let at forklare? Findes venskab+ og alle de andre former for venskab i dag blot fordi vi er blevet mere egoistiske?

Lad os starte på den anden side: Et livslangt ægteskab fuld af kærlighed lyder romantisk og vidunderligt, men det svarer ikke til virkeligheden overalt. Hvor mange par har været sammen i årtier, men er faktisk ikke så lykkelige med hinanden? Hvor ofte sker det ikke, at den ene eller endda begge partnere sætter deres liv på standby og giver afkald på et tilfredsstillende kærlighedsliv, fordi de ikke ønsker at bringe den eksisterende familiekonstruktion i fare? Eller som er bange for det sociale pres eller de økonomiske vanskeligheder, der ofte er forbundet med en separation? Og hvor ofte går et ægteskab ikke i stykker på et tidspunkt, og den rosenkrig, der bryder ud, kræver sine ofre? Vi har alle, og især skilsmissebørn, gode grunde til at være forsigtige, for vi kender også til den smerte, der er forbundet med ulykkelige partnerskaber. Egoisme kan derfor være en (delvis) årsag til alternative modeller for relationer, men det er på ingen måde den eneste årsag. Vores stadig mere åbne samfund giver os ganske enkelt flere muligheder for at finde den rette vej for os. Og derfor er vi på den ene side mere forsigtige i vores søgen efter kærlighed og på den anden side måske mere villige til at prøve noget nyt. I sidste ende at finde det, der gør os virkelig lykkelige.

Men hvad er disse muligheder egentlig? Grundlæggende findes der tre forskellige typer af forhold ud over det klassiske partnerskab:

Uforpligtende samvær - Situationsforhold, Venskab+, Mingles.

Hvad du kalder det, er op til dig - under alle omstændigheder indgår du ikke nogen dybere forpligtelser. I kommer godt ud af det med hinanden og mødes regelmæssigt til sex eller bare for at hænge ud eller lave fritidsaktiviteter. Så i bund og grund er det perfekt til ikke at føle sig ensom. Måske vil der endda udvikle sig et forhold med tiden. På den anden side er der en risiko for, at kun én person bliver forelsket, og at der opstår en lille krise.

Åbent forhold / åbent ægteskab

Her føler begge parter sig lige så stærkt forbundet som i et klassisk forhold, men giver hinanden ret til at have sex med andre. Det vigtige her er, at kærligheden udelukkende er forbeholdt partneren. Langvarige affærer er også tænkelige, men dybere følelser undgås normalt. Den faste partner kommer altid først.

At åbne sig op opfattes ofte som en seksuel berigelse eller som en mulighed for at udleve seksuelle præferencer, som partneren ikke kan eller vil opfylde. På den anden side er der risiko for, at jalousi kan bringe kærligheden i fare - og derfor giver stor tillid og et klart regelsæt god mening.

Polyamory

I modsætning til det åbne forhold er følelser over for andre partnere udtrykkeligt en del af forholdet i den polyamorøse forholdsmodel. Man er i stand til at elske flere mennesker på samme tid og kan i princippet have flere forhold parallelt med hinanden. En form for partnerskab, der kan være langt mere kompleks og til tider mere udfordrende end det klassiske forhold. Derfor er det kun egnet for folk, der virkelig har lyst til det og også kan klare det på lang sigt. Ellers er jalousidramaer kun et spørgsmål om tid.

Disse moderne parforholdsmodeller er på ingen måde komplet nonsens eller udtryk for ren egoisme, selv om de desværre nogle gange misvisende bruges som en undskyldning for at give sig selv lov til at være utro. Hvis man på den anden side er klar over, at selv monogame forhold har deres mørke sider, og at partnerne ofte er hinanden utro - uanset årsagen - kan et uforpligtende eller åbent partnerskab give mulighed for mere ærlighed. Fordi ved at spille med åbne kort og/eller udleve seksuelle lyster andre steder med fælles samtykke, bevares tilliden altid. Og for mange er det det det vigtigste anker i et forhold.

I sidste ende er det altid din egen beslutning, der tæller - og ingen har ret til at bedømme den udefra. Det eneste vigtige er, at partnerne virkelig er enige om, hvilken form for forhold de har til hinanden. For hvis synspunkterne glider fra hinanden her, er katastrofen forudprogrammeret. Derfor er det første skridt altid en åben diskussion. Uanset om I lige har mødt hinanden eller overvejer en ændring i forholdet.

Derudover gælder det samme som for valget af partner: Uanset hvilken model vi vælger, er vi ikke bundet til den for evigt. Måske fungerer det permanent, men måske føles det på et tidspunkt rigtigt at skifte til et klassisk partnerskab/ægteskab. Så længe vi behandler hinanden retfærdigt, har vi alle muligheder.